København klar til fremtiden

Mia Nyegaards tale til budgetforhandlinger 2023.

Kære kollegaer

Vi skal nu i gang med forhandlingerne om budget 2023. Det er vores første budgetforhandlinger i denne valgperiode. Det forpligter. For det er en vigtig opgave, vi står over for. Radikale Venstre ser budgettet som et grundbudget både for nogle af de steder det halter, men også som et fundament, vi skal bygge videre på de næste mange år.

Vi har en fælles opgave i at sikre et budget, der skaber de bedste vilkår for københavnerne og for byens udvikling. I Radikale Venstre går vi til forhandlingerne med en ambition om, at København skal være social, grøn og økonomisk bæredygtig.

Det gjorde vi også i forrige budget. Dog er vi ikke i mål, og vi skal videre! Der er behov for konkret handling, så det bliver mere end flotte ord og tomme løfter. Der er behov for, at vi løfter på tværs af forvaltningerne, og at vi samarbejder – gerne hen over midten. Det er vigtigt for københavnerne. Det handler om at skabe helhed og sammenhæng til gavn for både de mest udsatte, erhvervslivet og alt det midt imellem.

I denne tale vil I kunne genkende de radikale mærkesager, og den opmærksomme lytter vil måske også kunne genkende et par radikale slogans. Talen afspejler, at vi er indstillet på at strække os for at sikre en fornuftig og bæredygtig budgetaftale.

For politik handler om mennesker. De beslutninger, vi træffer, har direkte indflydelse på københavnernes liv og hverdag. Vi skal derfor tænke på andre end os selv, og vi skal tage ansvar, når vi træffer beslutninger.

Radikale Venstre har til forhandlingerne ønsker og forslag på alle forvaltningsområder. Dog med særligt fokus på social, grøn og økonomisk bæredygtighed.

                                                              …

Hvad mener vi så, når vi taler om social? Ja, så tænker vi social, børn, sundhed og dem, der er særligt sårbare.

Radikale Venstre kæmper for et samfund, der hænger sammen. Hvor der tages hånd om de mest udsatte.

Gang på gang bliver vi kåret som den bedste by at leve i. Men det er en skamplet, at vi ikke formår at være en god by for de mest udsatte. Hverken for børnene eller de voksne.

Udsatte og sårbare børn skal have tryghed og fortjener at møde forskellige muligheder ligesom alle andre børn.

Vi vil sikre tidlige og forebyggende indsatser både når det drejer sig om udsatte børn, unge og voksne. Vi skal give sundhedsplejerskerne plads til at bruge deres faglighed, så vi griber børn, før de ryger ud over kanten. Vi vil sikre, at de udsatte voksne får lægehjælp tæt på deres hverdag.

Den mentale sundhed er i krise. Derfor skal vi sikre, at alle københavnere, der har brug for hjælp, får den.

For sandheden er, at psykiatrien ikke bare er presset – den er gået i stykker, og NOGEN SKYLDER EN PSYKIATRIPLAN. Og vi her i salen skylder københavnerne de bedste muligheder ift. mental sundhed. Det betyder, at sagsbehandlingstiden skal ned, så man hurtigt får den rigtig hjælp. Og vi skal sikre bedre og mere fleksible tilbud, der passer til den enkelte.

Radikale Venstre vil tage fat, der hvor der er mest brug for det.

                                                            …

Grøn betyder nu. Sådan lyder et – hvis I spørger mig - alt for poppet slogan fra Radikale Venstre. Så den sprogblomst er virkelig ikke vokset i min ellers radikale biodiverse baghave.

Dog er essensen af sloganet ikke til at overse. For klimaforandringerne kræver virkelig handling - NU. 

Desværre har vi i Københavns Kommune lagt alle vores æg i én kurv. Og nu kan vi så konstatere, at vores ambitiøse klimaplan, som vi har stået bag siden 2009, er kuldsejlet. 

Nekrologen kom efter sommerferien. Dødsårsag: CO2-fangst er alligevel ikke realistisk for ARC. Det burde vi nok have forudset.

Derfor er vi ærgerlige over, at vi ikke allerede har flere tiltag i gang fra den nu afdøde klimaplan. Derfor er vi nødt til at genoplive klimaplanen og tænke nyt, hvis vi skal leve op til vælgernes tillid.

Vi skal tage ansvar for at vende udviklingen. Det skal det kommende budget afspejle!

Vi vil lægge et bæredygtighedsspor ind i alt i København – om vi taler om kommunens strømforbrug, indkøb eller mobilitet. Og så vil vi se på den anden store blok i road mappet for klimaplanen: nemlig mobilitet. 

Vi vil have rykket trafikken over på elnettet ved at gennemføre handleplanen for ladeinfrastruktur, og vi skal se på kommunens bilpark. Vi vil have færre biler på vejene ved at fremme delebiler.

Vi vil videreføre sommerens begejstring for cykelløb, ved at fremme cykeltransporten i hverdagen og skabe de åbenlyse genveje med broer over havnen.  

For vi vil have lagt en realistisk køreplan for at nå målet om klimaneutralitet. Og det skal så være fundamentet for, vi kan gå skridtet videre og blive klimapositive i 2035.

Og så behøver jeg vel ikke at nævne, at HC Andersens Boulevard skal ned og Ladegårds Åen skal op?

                                                           …

Økonomisk bæredygtighed for København handler om, at vi i det offentlige får løst nogle af de store velfærdsudfordringer i forhold til rekruttering samtidig med, at vi har et velfungerende privat erhvervsliv.

For alarmklokkerne bør ringe. Vi står med en stor rekrutterings- og fastholdelseskrise. Og vi mangler arbejdskraft. Det gælder både for det offentlige og private arbejdsmarked. 

Her skal vi også tænke nyt. Hvordan kan vi matche job og kompetencer på nye måder til for eksempel fremtidens grønne jobs?

For vi lytter også til eksperter, herunder rapporter der viser, at med udviklingen i nye bæredygtige teknologier vil virksomheders behov for ”grønne hænder” stige med 20.000 jobs.

Samtidig er vi nødt til at stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre til at rekruttere på velfærdsområdet? Hvordan kan vi uddanne, efteruddanne og omskole? Hvordan kan vi sikre tilstrækkelige lære- og praktikpladser? Og hvordan kan vi skabe plads på arbejdsmarkedet til dem, der lige nu ikke passer ind?

Det er budgettet også nødt til at adressere.

Så er det ingen hemmelighed, at Radikale Venstre gerne ser en sænkning af dækningsafgiften og kommuneskatten til gavn for både erhvervslivet og københavnerne, samt kommunernes samlede skattetryk. Det er blevet dyrere både at være erhvervsdrivende og københavner. En sænkning af dækningsafgiften vil hjælpe byens erhvervsdrivende på samme måde som en sænkning af skatten både kan hjælpe københavnerne med de stigende udgifter – og tiltrække international arbejdskraft.

Vi skal i det hele taget passe godt på vores erhvervsliv. Både for de etablerede virksomheder, for start-ups og for de kreative erhverv. Vi skal have et internationalt udsyn og sikre en god integration. For vi skal insistere på, at i København er det ikke vigtigt, om man kommer fra Jylland eller andre lande. Vi har brug for alle hænder, hoveder og hudfarver.

                                                         …

København skal være en bæredygtig by i balance. Det betyder blandt andet, at vi skal sikre høj livskvalitet for alle københavnere. Her har kultur og fritid en særlig rolle at spille ift. at skabe fællesskaber, der afhjælper ensomhed, giver livsglæde og sikrer sundere københavnere. Men som kultur- og fritidsborgmester er jeg nødt til også at understrege, at kultur og fritid har en værdi i sig selv, så vi skal passe på med kun at prioritere det, når det understøtter andre samfundsfunktioner.

Jeg er begyndt at tale om kultur og fritid som ”the spaces in between”. Kulturen er det mellemrum, hvor hverdagsmagien skabes, og livsglæden blomstrer. Kulturen skal kunne rumme både det ypperste, og at den enkelte kan dyrke sin hobby.

Derfor skal vi have plads til store scener, små scener og vækstlag. Vi skal have plads til idrætshaller, grønne områder og udendørs sportsfaciliteter, for vi skal have plads til både eliteløberen og motionsløberen.

Derfor er det vigtigt, at der er en mangfoldighed af tilbud i byen. Det gælder også ift. LGBT+ og vores natteliv. Vi skal sikre, at vi har forskellige typer af kulturhuse, teatre og musik- og dansescener.

Kapacitetsudfordringen og de lange ventelister i det københavnske idrætsliv er velkendte. Det er et problem og virkelig ærgerligt, for vi ved, hvor meget det betyder for sundheden og livskvaliteten.

Regeringen har med idrætsmilliarden givet os lov til at bruge lidt flere af vores egne penge til at prioritere en bæredygtig udvikling og udbygning af de københavnske idrætsfaciliteter.

Det er godt. Dog skal vi stadig have alle værktøjer i brug for at løfte kapacitetsudfordringen. Vi skal både tænke i infrastruktur, bedre brug af de nuværende faciliteter og i ny kapacitet. Både i højden og i jorden - så vi også tager hensyn til grønne områder.

I vores udvikling af København som en attraktiv by at bo og leve i, skal vi huske driften. Københavnerne skal have let og lige adgang til kommunen. Det gælder både, når man flytter, bliver skilt, og skal have nyt pas.

Der er mange, der gerne vil vores by og flytter hertil – det betyder et stort pres på borgerservice og andre myndighedsfunktioner. Derfor er der behov for at give området et varigt økonomisk løft.

                                                         …

Radikale Venstre er kendt for at have sagt ”sådan er det jo”. Andre partier ville måske sige ”lev med det”. Dog går vi til forhandlingerne med et mind-set, der siger, at ”sådan behøver det jo ikke at være”.

For vi skal ikke bare tænke nyt. Vi skal også turde drømme.

Så tænk hvis vi virkelig kunne skabe en bæredygtig by med flere mennesker, mere byliv og færre biler.

Tænk hvis vi kunne skabe verdens bedste kultur- og fritidsby for børn.

Tænk hvis vi kunne sætte nye bæredygtige standarder for internationale kultur- og idrætsbegivenheder.

Tænk hvis vi turde have store ambitioner og drømme for alle københavnere.

Derfor går Radikale Venstre til forhandlingerne med en ambition om at sikre et fundament, der gør København klar til fremtiden - som er social, grøn og økonomisk bæredygtig.

For det fundament vil være et godt afsæt for at skabe et København, der bedre rummer udsatte og sårbare og fortsat er verdens bedste by at bo i. Et København, der inspirerer og vil være et forbillede for bæredygtig byudvikling.

Tak for ordet!