Mia Nyegaards tale ved Auschwitzdag 2022

Deres excellencer, ærede gæster, talere og alle jer, der kigger med online – hjertelig velkommen til Auschwitzdag 2022.

Mit navn er Mia Nyegaard. Jeg er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune – og i aften er jeg vært for den årlige Auschwitzdag. Det er jeg meget beæret over.

Hvert år mindes vi nogle af de forfærdelige forbrydelser, som mennesker gennem tiden har begået mod andre mennesker.

Det gør vi, selvom det gør ondt – og selvom det kan virke uoverskueligt og forfærdeligt at mindes fortidens synder.

Vi gør det i håbet om, at det sætter spor og forhåbentligt får os til at tænke over vores adfærd og handlinger som mennesker, så historien ikke gentager sig. Antisemitisme - og forfølgelse af minoriteter og trossamfund generelt – er desværre ikke noget, der blot hører fortiden til. Det ulmer og lever i skyggerne af vores samfund.

Propaganda har altid været en udfordring i forhold yderligtgående synspunkter og opildnen af folkemængden. Udfordringen synes desværre kun at blive større. For de sociale medier, som de fleste af os bruger til at dele feriebilleder, familiemiddage og gode stemninger, er også blevet en kanal, hvor yderligtgående synspunkter trives og let danner fællesskaber. Det er bekymrende, og perspektiverne for, hvad det kan udvikle sig til skræmmer.

Og det er derfor, at det er så vigtigt, at vi mødes og husker.

Her erindringer afgørende, for at historien ikke gentager sig. For de er de efterfølgende generationers mulighed for gennem dialog og refleksion at skabe en fælles forståelse for historien og lære af den.

Når vi ser tilbage på store krige, så kan vi se, at første generation lever i skyggen af rædslerne og taler nødigt om dem, fordi de gør for ondt. Og de vil gøre alt, hvad de kan for ikke at gennemleve endnu en krig. Anden generation kan stadig huske at have hørt forældrenes historie. Mens tredje generation og de efterfølgende er i risiko for at glemme, efterhånden som første generation falder fra. Det er derfor, vi mindes for derved at blive mindet om det fælles ansvar, vi har - for at historien ikke gentager sig.

Auschwitzdagens formål er netop at erindre ved at give ordet til dem, der har gennemlevet nogle af historiens mest dystre perioder. Og det er afgørende, at deres oplevelser altid bliver husket.

Når aftenens talere fortæller deres historier i dag, er det i verdenssamfundets tjeneste.

For når vi andre får lov at lytte til jeres historier, bliver vi mindet om, at forbrydelserne er virkelige. Og vi bliver mindet om, at vi har en forpligtelse til at sikre, at forbrydelser rettet mod menneskeheden ingen steder hører hjemme – hverken dengang eller nu.

Jeg vil derfor på forhånd gerne takke alle talerne. I har vores dybeste respekt og anerkendelse for at stille op i aften.

Regeringen har netop lanceret en konkret handleplan, der skal sætte ind over for den stigende antisemitisme i Danmark.

Et af de vigtigste redskaber i kampen mod antisemitisme og andre former for forfølgelse er oplysning og viden.

I den sammenhæng spiller særligt undervisningsinstitutioner og museer en vigtig rolle.

Jeg vil nu gerne byde velkommen til Danmarks kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, der er aftenens første taler.

[Tale af kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen]

Tak til kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Aftenens næste oplægsholder er historiker og arkivleder Henrik Lundtofte.

Henrik Lundtofte er fra Esbjerg, hvor han er arkivleder ved Historisk Samling fra Besættelsestiden, der er en del af Sydvestjyske Museer, og samtidig leder af Holocaust UndervisningsCentret.

[Tale af Henrik Lundtofte]

Tak til Henrik Lundtofte.

Vi skal nu høre en øjenvidneberetning fra Folkemordet i Rwanda i 1994 af Dady de Maximo Mwicira-Mitali. 

Dady de Maximo Mwicira-Mitali overlevede folkedrabet mod tutsierne i Rwanda. Han har arbejdet som bl.a. modedesigner, filmskaber og forfatter og kom til Danmark i 2011.

So welcome to Dady de Maximo Mwicira-Mitali.

[Beretning af Dady de Maximo Mwicira-Mitali]

Thank you, Dady de Maximo Mwicira-Mitali. Please know, that your story is of great importance, and we are grateful you shared it with us.

Det næste vidnesbyrd er fra Ib Katznelson.

Ib Katznelson blev som 2-årig deporteret til koncentrationslejren Ravensbrück sammen med sin familie. Her var han tæt på at miste livet, men blev reddet af en medfange.

[Beretning af Ib Katznelson]

Tak til Ib Katznelson for at dele din historie med os. Kun, når vi holder historien i live, kan vi blive ved med at lære af den.

Aftenens tredje og sidste vidnesbyrd får vi fra Dina Donde.

Som 4-årig blev Dina Donde deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt sammen med sin familie. Opholdet har efterladt dybe spor, og Dina giver her sit vidnesbyrd i en samtale med Nili Baruch.

[Beretning af Dina Donde i samtale med Nili Baruch]

Tak til Dina Donde og Nili Baruch. Mange tak til Dina Donde for at ville dele dine erindringer med os her i aften.

Nu vil børn og unge fra Goldschmidts Musikakademi i København tænde seks lys til minde om de seks millioner jøder, der blev dræbt under Holocaust. 

Herefter vil de spille to numre akkompagneret af Henrik Goldschmidt på obo, Bilal Irshed på oud, Mads Søndergaard på flygel og Fatma Zidan som korleder.

[Lystænding og musik ved Goldschmidts Musikakademi i København]

Tak til Goldschmidts Musik akademi, Henrik Goldschmidt, Bilal Irshed, Mads Søndergaard og Fatma Zidan.

Jeg vil nu give ordet til Israels ambassadør i Danmark, David Akov.

Please welcome His excellence Mr. Ambassador David Akov.

[Tale ved ambassadør Davis Akov]

Thank you, Mr. Ambassador Akov.

Jeg vil nu give ordet til højesteretssagfører og bestyrelsesformand for Dansk Jødisk Museum Finn Schwarz, der var med til at indstifte Auschwitzdagen i Danmark.

[Tale ved Finn Schwarz]

Tak til Finn Schwarz.

Vi har nu hørt alle taler og beretninger. Der skal lyde en stor tak til jer alle. 

Det er meget generøst af jer at dele jeres historier, og I skal vide, at det gør en stor forskel. Jeres beretninger berører noget i os alle. For mit eget vedkommende har de rørt mig dybt. 

Tak til Dansk Jødisk Museum og til Det Jødiske Samfund i Danmark. Jeg håber, vi næste år kan samles fysisk på denne betydningsfulde dag – som vi gjorde før Covid. For det at møde andre mennesker i virkeligheden har stor betydning.
 

For mødet mellem mennesker er forhåbentligt det, der gør, at vi har sværere ved at se fjenden i den anden.

Auschwitzdagens budskab er – desværre - stadig aktuelt i 2022.

Det er vigtigt, at historien bliver fortalt igen og igen, så erindringerne ikke forsvinder. De er vigtige i vores fælles bestræbelser på at forhindre forfølgelser og folkedrab i fremtiden. Tak for i aften.