Tænketank for sociale boliger

04.03.2019
Ny rapport: Sådan får vi flere betalelige boliger til udsatte og sårbare københavnere.

Socialborgmester Mia Nyegaard nedsatte i efteråret en tænketank for sociale boliger for at se på, hvordan vi kan få flere betalelige boliger til udsatte og sårbare borgere i København. Rapporten kommer med seks anbefalinger.

Mia Nyegaard er tilfreds med de seks anbefalinger:

-  Det kræver, at vi tænker nyt, hvis vi skal have flere betalelige boliger til udsatte københavnere. Derfor er jeg glad for, at en bred kreds af mennesker er enige om de seks anbefalinger. Det er vigtigt, at udsatte borgere føler sig som del af den by, de bor i, og det kræver, at de har adgang til en bolig. København oplever stor økonomisk vækst, men det må aldrig blive en by, hvor kun folk med høje indkomster kan bo. Vi skal være en blandet by, og det er også det, der er københavnernes ønske, siger Mia Nyegaard.

Find rapporten og diverse bilag herunder.